One might wonder what the heck was going on! Man lærer hurtigt at flytte sig når der kommer sådan en flok segways susende, for det er altså ikke dem allesammen der er lige sikre på to hjul! Men sjovt så det ud - så sjovt at man faktisk fik list lyst til at prøve sådan en segway tour of Washington DC,,, og dog - for hvem gider stå på sådan en tingest bagerst i flokken når man kan gå lige så komfortabelt og hygge sig under sin nyindkøbte skod-paraply??? ja jeg spørger bare?! Afgang fra hotellet kl 10 (og vi som troede morgenmad var inklusiv blev hurtigt klogere!) og ankomst til downtown DC ca. 20 min senere! hvor convenient kan det blive?
Må for god ordens skyld også lige nævne at vi ankom til Hyatt Regency i Virginia tordag aften kort før kl 24. Og Brady og Mike var lige i humør til at få en enkelt øl! Me - not so much! Havde endda taget mig en skraber i bilen,, men når man er oppe kl 05, er man overhovedet ikke det der minder om frisk kl 24 om aftenen! Ida derimod, var frisk på en øl - så måtte bukke under for gruppepresset og modvilligt lade mig trække med ned i hotellets bar. Den viste sig så at være lukket, så vi fik directions til en nærliggende sportsbar ("at least we'll be watching sports" - var nok lidt knotten og kold og træt og ynkelig på daværende tidspunkt..). Vi kom ind og der var røgfuldt og pub-agtigt.. Og så har vi selvfølgelig ikke taget ID med (OVERHOVEDET ikke med vilje!!!), så vi får sodas mens Mike og Brady nyder en øl. Brady foreslår så at vi spiller pool! (og tror virkelig han fortrød bagefter at han valgte at vi skulle teame up!!!!) Let's just say at jeg godt kan mærke at jeg har en pæn portion konkurrencementalitet ophobet eftersom jeg ikke har spillet fodbold i 2 uger nu. Overraskede faktisk mig selv (altså bagefter), da jeg rent reflektorisk, som jeg så den sorte kugle på vej i det forkerte hul (som jo så ville have betydet at Ida og Mike ville vinde) inhalerede al den luft jeg kunne nå og pustede det bedste jeg havde lært indtil kuglen stoppede 2-3 mm fra kanten af hullet! sooooo close! Mike was in disbelief! "I can't believe you did that! And I can't believe that works!!!" hahahahaha og Brady "he's craking up now...". ja, så kunne jeg bare stå der og kigge lidt fra den sorte kugle på kanten, hen på Ida der rystede på hovedet af grin og Mike der måtte bukke sig for at få vejret... jaja,, valgte selvfølgelig at overbevise både Mike og Ida om at det ikke havde gjort nogen forskel - er egentlig heller ikke sikker på at det gjorde, men tro flytter som bekendt bjerge - og et ordentlig pust stopper altså pool-kugler.
Så den runde vandt vi - og næste runde også.. eller.. Ida og Mike (kan ikke huske hvem af dem) skød den hvide kugle i hul efter den sorte, så de tabte. Mike: "we lost, but you didn't beat us! You didn't beat us!!" oookay, big guy! whatever! vi vandt altså uanset!På vejen tilbage til hotellet skal vi over et lyskryds, som bliver ved med at være rødt.. og selvom de har set politibilen, der holder og venter på grønt lys vælger Mike og Brady at krydse første del af fodgængerfeltet (jeg følger modvilligt med, man vil jo heller ikke stå der og vente, vel?!) De stopper gudskelov ud for politibilen og venter trofast på gå-signalet, da politimanden så ruller vinduet ned (og jeg tænker oh boy, here we go...) og små-grinende siger "you guys must be the most loyal citizens I've ever seen... If it'd been me I would've passed the street a long time ago!"... nok ikke lige det jeg havde ventet...
Brady havde jo tilbudt os at sove på deres værelse og spare pengene - og hvem siger nej til det?? fortryder det heller ikke overhovedet! det var det hele værd bare at lytte til de to små-skændes om hvem der skulle ligge hvor når de skulle sove! "DUDE - move over!" "s t o p rubbing my feet you daft!".. og dagen efter når Brady (1.70 cm) fortæller hvordan han har kæmpet en brav kamp for at få Mike (tæt på 2 meter) til at rulle om på den anden side... Og Mike kan ingenting huske, hverken at Brady har sparket eller skubbet... hahahaha,,, alletiders! De fik opdateret deres manuelle teknikker, og jeg blev lovet kursus i manipulation, som fysser åbenbart udfører i stor stil herovre! Måske gør de det også i DK "i det virkelige liv", men vi har intet lært på skolen!
Nå,, Washington! Det var nok meget godt jeg ikke havde forventet det store - for Washington er et stort CBD (Central Business District) - høje kontor bygninger med Starbucks og andre caféer i stueplan. Booooring! Det var lige indtil vi kom til Georgetown - virkelig hyggelig bydel, hvor Georgetown University holder til, hvilket jo selvsagt gør området ungdommeligt! Virkelig hyggeligt! og Chinatown - hvor jeg tilbragte over 1 time i en sportsbutik (Ida fortrød i stor stil hun havde fortalt mig om butikken!).
Så er det også bevist! Obama says hi!!
Lørdag tog jeg en stoooor rundtur. Ida fortsatte i metroen, da jeg stod af ved Arlington cemetery, der hvor Kennedy'erne ligger bl. mange tusind andre. Antallet af gravstene var overvældende.
Herover, billede taget fra toppen af "the needle" / Washington Memorial, udsigten over the reflecting pool og Lincoln Memorial. (the reflecting pool er den aflange grønne ting, som er midt i billedet, til venstre bagved ses Lincoln Memorial Bridge, som går fra Arlington cemetery til Lincoln Memorial. Jeg gik den tur, i regnvejr og mild vind. Men når jeg nu kunne se over på den anden side, hvem gider så tage turen i metro??? som jeg gik over broen og bilernes susen forbi flåede min paraply i stykker fik jeg i arrigskab billeder for min indre nethinde af mig selv (sagde hunden) smadre paraplyen ned i jorden og hoppe på den, men måtte styre min arrighed - for selvom jeg blev lettere gennemblødt, havde jeg jo selv valgt det og turen var egentlig også meget god - og de stakkels bilister skulle nødigt være vidner til en vanvidsscene! Senere på dagen måtte jeg igen - næsten - ty til min paraply. Kom gående ganske fredsommelig langs den botaniske have i Washington, da et egern (og skal lige hilse og sige at dem er der temmelig overflod af i DC! og de er I K K E søde når de kommer så tæt på!!!) sådan uden videre kom ud gennem metal- gitteret fra haven, 40 cm fra mig! den lurede også lidt - mindst lige intenst som jeg lurede på den vil jeg tro. Ved ikke om den kunne ane mit instinktivt faste greb om paraplyen eller hvad, for den fik lige pludselig fart på - efter den havde vovet sig forbi mig (nu med 30 cm afstand - lille vovehals!)!
Havde besluttet at gå i Macy's (Ida lovpriste NYC Macy's, så jeg ville prøve DC's udgave!). Da jeg kom ind var der et optog af noget som mindede om et march orkester.. fik ikke fanget dem på kameraet, var bare lidt gobsmacked tror jeg!
og 10 minutter senere stiller der sig et kor på,, 7 mand/kvinder tror jeg, og hold nu op hvor gave de den gas! Gospel for fuld hammer - ingen højttalere eller noget, og man kunne alligevel høre dem 3 etager oppe! I LOVE IT!
No comments:
Post a Comment