En vanvittig forsinket opdatering på 2. uge i praktik!og som jeg sidder her kan jeg ikke engang huske hvad der skete! så meget for at være "ung"!
Jeg kan se i Picasa at jeg har taget billeder af klinikken! Altså den i Westfield (hvor jeg er man-ons-fre), så de deles hermed! Som før omtalt findes der ikke high-low borde i samme stil som i Danmark, så min arbejdsstilling er temmelig tarvelig til tider! Men der er dog en lille step-stool som man kan gå på kompromis med! Som idag, da jeg skulle lave T4-T10 PA på en temmelig stor mand! Så måtte jeg først forsøge med stepstool - hvilket ikke rigtig fungerede, så jeg endte på briksen! First rule broken! men men,, da det hverken er på et hospital eller en seng jeg stiftede bekendtskab med tror jeg det går! Klinikken i Westfield er "splittet" i to lokaler, det ene - hvor vi fysser har størstedelen af vores gang (det med briksene) og det andet, som ses ved cardio maskinerne og et par vægtmaskiner - hvor Dave OT (Occupational Therapy = Ergoterapi) holder til (det er ham der har lånt mig en baglygte!), og hvor der som det ses også er lidt maskiner. Det er ikke en specielt stor klinik, men trods alt lidt større end den jeg også er på i Morristown. Billeder må jeg tage ved lejlighed.
Forresten mens jeg husker det!!! Kan huske at vi i fys-klassen har diskuteret om man skal mobilisere eller strække ud først! og jeg er nu 110 % sikker! MOBILISER først! ingen diskussion!
Nå, men sidste uge gik faktisk også ret tjept - Brady havde inviteret mig til Washington fra torsdag aften - konferencen (AAOMPT American Association Of Manual Physical Therapy) var egentlig hele ugen, men han og hans "guys" plejer kun at være med i weekenden. "Guys" værende Brad og Mike - hans businesspartners, som han snakker med og om hele tiden - det var svært rart at få sat ansigt på de to! Og mødte også Brads kæreste Jen, som åbenbart har været deres labinstructor da de gik på SHU.
Nå, men tilbage til onsdag, for der sker altid noget i USA, så man gør klogt i at have kameraet med!
Ja, det er brandmænd - amerikanske brandmænd.. som faktisk til forveksling ligner de danske! Nå, men long story short. Jeg sad og skrev på en chart (all the bloody paperwork) og synes en strejf af røg krydsede mine næsebor.. Jeg får ud på gangen, hvor jeg møder tre sygeplejersker, som render rundt og åbner og lukker døre - de kunne altså også lugte det. Lidt efter får vi så at vide at vi skal evakuere bygningen! Nå, måtte afinstallere patienterne fra diverse FES-apparaturer, hjælpe dem af cardio-maskinerne og have fat i mine ting og så ud. Det var heller ikke mere akut end at Christine smuttede ind inden brandvæsenet kom - hun havde glemt sin taske (!!!). Nå, men så fik jeg også set brandbiler på nært hold - og de er tilgengæld en del mere prangende end de danske! Særdeles shiny og prangende! og selvfølgelig med det amerikanske flag blafrende efter sig! selvfølgelig!!
Oh well - så blev det torsdag og regnvejr! Og ikke nok med regn, næh nej, vi skulle også ha sne!
S N E! En mand hilste mig med et sarkastisk "Merry Christmas" da jeg stod og klaprede tænder på stationen kl 15.30 i Morristown. Men havde stress helt ind til rygraden over at jeg skulle hjem og pakke til Washington, så kulden var det mindste af mine problemer!
Senere viste det sig så, næsten som altid, at stress slet ikke betalte sig. Brady havde sagt at vi skulle være i Summit ved 18.30-19.00-tiden, vi blev hentet 19.30! ham og hans punktlighed! Mike kørte med os i bilen - very nice guy. Han prøvede ihærdigt at lære Brady om Bradys nye telefon, men jeg tror en del af det gik tabt... Hvilken tålmodighed han ellers præsenterede!
Næste blog om Washington - det er nemmere når det er samlet, og mere overskueligt for jer at splitte lidt op!
No comments:
Post a Comment