I'm SUCH a wimp!!!

Igår var så dagen hvorpå alt papirarbejdet skulle bringes i nogenlunde orden. Jeg havde tid hos Health Services, hvor jeg skulle have taget blodprøve og lavet PPD (noget væske lægges subkutant og reaktionen "aflæses" efter et par dage)... De af jer som IKKE har hørt mig "brokke og beklage" inden afrejsen - det har været noget værre rod med alle de test, forms etc etc der skulle udfyldes! Så jeg havde set frem til igår med blanding af lettelse - og frygt (I do NOT like needles at all!!). Nå, men efter lidt tid i ventelokalet (hedder det det?? waitingroom..) - hvor der i øvrigt var godt gang i deres aircondition - blev jeg kaldt ind af Bob (physicians assistant - med egne ord kan han det samme som lægen...). Efter at have udfyldt lidt flere formularer (og med sekretærens opgivende "but they're only here for 10 weeks...!" efter Bob og jeg da vi går ned ad gangen) bliver jeg sat op på briksen. Jeg snakker som et vandfald - kan huske jeg faktisk blev overrasket over hvor stærkt jeg kan snakke engelsk (!) - når jeg er nervøs,, og med udsigt til ikke mindre en 2 gange stik snakkede jeg nok lidt mere end normalt. Da jeg sætter mig tilbage på briksen med "I'm such a wimp, I'm so sorry" og læner mig tilbage går Bob lige til fadet.. ingen dikkedarer - han har det hele klar og han når knap at tørre færdig med anti-bac-servietten før nålen sigter mod min underarm! WOW! "Erm.. let me know when you do something..." klynkede jeg.. og ved ikke helt om Bobs "don't worry, this is the least pain I can give you with a needle in my hand" (det var altså PPD han var ved at lave,, og med den kommende blodprøve i tankerne,, tjah.. det beroligede mig ikke ligefrem!). Godt så. Jeg lænte mig tilbage.. og som altid var det jo slet ikke slemt! Det er tanken om det, der er værst. Og Far - tror godt du kan skrive under på at jeg heller ikke var særlig glad for at få sprøjtet det blå kontrast stof til knoglescintigrafi ind i armen på Holbæk Sygehus!!! - både min far og en sygeplejerske måtte holde mig stille - og det var altså da jeg var 10 år!) Nå, men blodprøven - synes altså det gør ondt! piv piv.. men det varer jo ikke så længe! Jeg er mere hardcore når jeg er syg og skal have taget dem - så er jeg bare GENERELT ynkelig, og har slet ikke tanke for at blodprøverne skulle kunne gøre ondt... mind trick!
Endnu en lille historie om amerikanernes imødekommenhed... En patient har givet mig hans telefonnummer og hans brors telefonnummer, så hvis jeg vil kan jeg køre med fra South Orange til klinikken (men broderen møder først kl 9, så det hjælper ikke så meget...). Og Carolin (PT i Westfield) har givet mig hendes søns tlf nummer, han ville rigtig gerne møde mig.. Sjov historie - Laura (PT) spurgte hvad jeg havde af planer i weekenden, og jeg nævnte at NYC var planen lørdag... og søndag læse.. Carolin stod ved siden af mig da jeg sagde det og kunne mærke hun kiggede lidt betænksomt på mig,, så jeg vendte mig mod hende.. og tror hun tvivler lidt på om hun kommer med for mange tilbud - altså at jeg ikke kan rumme det.. Men så fik hun endelig taget mod til sig og sagt at hendes søn ville være i NYC lørdag også og at han meget gerne ville mødes med mig hvis jeg var interesseret. Hans kæreste bor i NYC, så han kender en del til byen efterhånden... ALLETIDERS! Så Jim, sønnen, får en sms og så må vi se om det bliver på lørdag eller en anden dag.. Carolin sagde at Jim og hans college-buddy gerne ville vise mig Westfield også en dag jeg havde tid,,, så der er masser at tage sig til... og så har Brady jo næsten fuldt skema døgnet rundt, så kan altid komme med til athletic events hvis jeg vil!
Det lyder jo som et rent svir i forhold til Dk.. men men men.. synes godt nok det er med at holde tungen lige i munden! Har virkelig fået øjnene op for hvor meget KRIF-skrivning hjælper.. og ikke mindst giver tid.. her er det bare - behandling 2 minutter efter du har undersøgt.
og så er jeg for alvor gået i tænkeboks! vi skal lave en præsentation sidst i praktikken,,, foran SMG terapeuterne... Mig: "oh my god.... that's... oh shit",, Brady:" orh come on,, it's just the physical therapists from Summit Medical Group, you'll be fine" Mig: "but,, oh my god...". Foredrag foran uddannede fysioterapeuter - på engelsk! den eneste ting der kunne gøre det værre var hvis det var på tysk!eller spansk! (de sprog jeg ikke kan tæller ikke,, for så ville japansk eller indisk jo heller ikke lige være mine første valg!).. så nu må vi se hvad mit emne bliver. Foredraget er til december - og jeg er allerede suuuuper nervøs, så det skal nok gå RIGTIG godt!! yay! hurra for mental træning!

-> er JEG boycuttet???
be in touch, please ;)