oh frisco!! Sikke en prægtig start byen fik!
Startede med at jeg vågnede præcis 02.00am (05.00am i NJ), som jo så egentlig ville have betydet at jeg havde sovet over mig! Men faldt da i søvn igen -heldigvis. Kl. 06.15am luskede jeg mig ud af værelset og ned på 2.etage til fitness-centeret (center tages med forbehold, da det vel næppe kan kaldes for et center når der er 2 løbebånd, 2 cykler, en stepper, en elliptical og en mulitmaskine,,, og selvfølgelig en dumbbell rack, en physioball og en step bænk!) Nå,, men for lige at fortælle om min nye oplevelse - multimaskinen!! Den stod i hjørnet, helt oppe mod spejlvæggen. Jeg havde varmet op på the elliptical (som hedder hvad i DK?? kan simpelthen ikke huske det!!den der ski-maskine!) og kredsede lidt om multimaskinen da jeg var færdig.. skal - skal ikke! og hvorfor egentlig ikke? så jeg fik stillet mig op på den. Viser sig så at være et miks mellem en stepper og en elliptical - så jeg kunne ordenlig få swing på! kunne bare lukke øjnene og forestille mig jeg susede op og ned ad bakkerne i Beitostølen! wonderful! Efter endt træning, bad og morgenmad fik vi tændt computeren.. og søreme om ikke bentzon-crewet ringede på skype! fantastisk! intet mindre! Ida havde godt fortalt at de skulle mødes, men hvor var det bare skønt at se dem igen! glæder mig ikke mindre til at komme hjem nu... (bortset fra at jeg lige blev stillet på en prøve med det supervision halløj der.. we'll see.. nu har jeg i hvert fald tid til at finde på et dilemma!)
Nå, men da vi endelig kom ud af hotellet havde vi besluttet os til at gå ned til Trader Joe's. Efter 5 min. på gaden var jeg overvældet af forskellighederne! Det eneste jeg har at sammenligne med lige pt er jo New York, og to be honest så er det som at være i to forskellige lande! I New York (og selv Washington DC) kan man ikke gå 200 m uden at have set MINDST 2 starbucks og evt et par andre coffee shops.. men her - ja det giver jo egentlig meget god mening, da det gode vejr ikke ligefrem skriger efter varme drikke - jeg tror jeg har set 3-4 starbucks indtil videre.. og har trods alt vadet gennem the Financial District også.. Og så går det hele bare generelt langsommere! EN DEL langsommere.. og ved egentlig ikke hvad der passer mig bedst. Måske en mellemting! Newyorkerne halser afsted, mens the san franciscans bare lunter (og det er til at blive VANVITTIG af) = en mellemting ville være alletiders!
Idag har vi så været i Chinatown med Walking tours of San Francisco. Gratis. Hvilken fantastisk tour. Og tourguide for den sags skyld. Og hvor er der meget man ville være gået totalt glip af hvis man selv havde vadet gennem chinatown. Vil forever huske Stockton st og dens markeder. Yiks. Levende skildpadder, frøer, fisk, krabber, kyllinger, fasaner, duer and you name it. Det værste var nok.. ej jeg ved ikke engang hvad det værste var... men for dælen! Havde ikke lige regnet med at se levende skildpadder og frøer altså! stakkels kryb. puha da. min mave vente sig med samme hastighed som en vaskemaskine der centrifugerer. Effektiv slankekur at gå derind når man bliver sulten - mad er det sidste man har lyst til når man går ud igen!!! Men det var ret fedt at se. Det virker så gammeldags - og alligevel moderne, når man nu tænker på at vi selv i vesten vil have vores madvarer så friske som muligt. Ingen har dog taget det ligeså alvorligt som de små kinesiske kvinder, som målbestemt jokker afsted med bunkevis af plastikposer - some of which are moving!!!!!
Tirsdag henter vi bilen - og så skal vi nordpå på et par dagture. Napa Valley og Red wood forrests - min patient kaptajnen, har anbefalet Muir Woods, så det skal da lige undersøges!
Forresten beder jeg til at I får rigtig varmt vejr indenfor de næste par dage! RIGTIG varmt vejr. Totalt uretfærdigt hvis I får hvid jul! Det var det første jeg sagde til Ida da vi snakkede om at tilbringe julen herovre - at det ville være godt træls hvis de fik hvid jul derhjemme! Men så holder vi bare vores egen hvide jul.. hvidt sand tæller vel også på en eller anden måde?!
No comments:
Post a Comment