Så blev det altså tid til at sige farvel til SMG (klinikkerne), South Orange og Seton Hall. For now. Jeg vender jo "stærkt" (solbrændt Ü ) tilbage i januar!
Hele sidste uge (føler jeg) gik med at forberede vores inservice (præsentation). Af alle emner havde jeg slået mig ned på ICF and Clinical Reasoning in Physical Therapy. Og hvordan gik det så? No comments.
Iblandt bøger, tidsskrifter, power point show og klinikken fik Brady sneget mig med til et par basketball kampe på Oratory. Wuhuu det var fedt! Både varsity og de yngre knægte spillede - gæt selv hvad der var sjovest at se på!
Fredag var så sidste dag på klinikken. Perfekt afslutning med totalt klart vejr om morgenen - dvs ingen skyer til at holde på varmen, så troede seriøst at jeg havde frost bite på tæerne. Iført mine mest cowgirl-agtige sko - mine chucks! og hvis man ikke allerede vidste det, så giver kanvas ikke meget beskyttelse fra kold vind! Lesson learned!
Fredag eftermiddag kørte vi så til Berkeley Heights. Dave (Idas CI) havde arrangeret en hel bunke! Alle PTs og OTs havde taget en ret med hver, Dave var quiz master i trivia og så selvfølgelig vores presentations. Efterfulgt af Colorado Café og rodeo! (for Idas vedkommende ikke mindst!) Så ja, alt i alt ganske begivenhedsrig uge!
Fredag aften kørte Laura mig hjem til Carolin og Jim. Da jeg kom var huset tilsyneladende tomt.. Men døren var åben. Temmelig mærkeligt at stå der, men Carolin kom hurtigt.. Og så fik vi ellers hurtigt lavet en to-do liste over weekenden. Heritage Village - check. Food shopping - check. Gaver til børnene - check. Se Brian spille basketball - check. Mødes med Mr.B for at hente mit pas og kørekort - check. Se Blind Side i biffen - check. Bage jule småkager - check. Lave æbleskiver - check. Vi var ude ad 4 gange om lørdagen! 5 hvis du tæller bioturen med! Pyh jeg var helt vindblæst om aftenen!! Men ganske rar følelse af at få tjekket det hele af på listen!!!
Søndag var så dagen hvor æbleskivepanden, som jeg har foræret dem, skulle indvies. Og just for fun browsede jeg lidt i den medfølgende kogebog. GISP!!! Blandt opskrifter på æbleskiver med chokolade, pære, ost, rejer, feta og spinat blegnede den ganske traditionelle version en hel del. Fy for pyffer! Æbleskiver med ost og skinke! What's going on?! Carolin prøvede at berolige mig lidt med at det jo er samme dej som til pandekager og at man også spiser madpandekager. jajaja,,, det er der måske noget om.. men jeg holdt mig altså til den traditionelle "ebelskivers" (eller [epelskewers] som de siger), med flormelis og syltetøj til. Jim gjorde et ganske godt job med dem!!! Og de elskede dem - Brian måtte dog ty til sirup kanden - "it's pancakes - they need syrup!"
Mandag aften ankom far. Jeg var i lufthavnen og hente ham. Tog toget til Newark Broad Street (området er ikke kendt for at huse byens bedste børn, så var liiiidt spændt på hvordan det ville være at stå og vente på bussen!) og bussen derfra til lufthavnen. Ventetiden blev en del længere end planlagt, da den ene bus kørte lige forbi mig!! "you've gotta kick and scream if you wanna get on the bus, 'coz they just keep on drivin', they don' care 'bout nothin'!" (venligst informeret af en tandløs, fuld, storrygende, lille kvinde). Så kunne jeg så stå der. Målløs stirende ud i luften med billeder af mig selv springe ud foran en bus bare for at komme ombord. Heldigvis gjorde næste bus holdt i den inderste bane, og alt hvad jeg behøvede var at vifte lidt med armen og så stoppede han. Phew.
Tirsdag var der fuld fart over feltet! Morgen - Morristown. Fik sagt farvel til Anne (x-ray technician), Eugene, Mary, Pat, Jordan, Greg og Deb (PT).. det var virkelig underligt! Derefter tilbage til South Orange for at mødes med Kim på Seton Hall. Vi var på endnu et besøg i Pirates Cove og fik afleveret kufferter osv. Tirsdag aften var vi i New York. En hurtigt rundtur og så hjemad igen. Pakket program - min stakkels far var helt vindblæst. No more lovede jeg ham!
Onsdag tog vi toget til Summit og cyklede til Westfield klinikken. Øv det var træls at skulle sande at det altså var 2. sidste gang jeg kommer derud. Fik sagt farvel til 3 af mine "faste" patienter. Det var også ret træls.
Og så tilbage op af bakken, forbi den exclusive country club!!
Om aftenen tog vi så til Westfield igen, for at mødes med Westfield crewet på en restaurant. Laura var i sit es, så vi havde en sjov aften. Brady kørte os hjem - af egen fri vilje! Sådan er de bare de amerikanere. Det er ingen sag så længe man har en bil.
Og nu sidder jeg så i San Francisco. Vi skal til at komme ud af døren så vi kan nyde solens varme stråler udenfor. Efter hvad jeg har hørt er det om at suge til sig inden man kommer for tæt på DK. Og selv New York. Det er bidende koldt derovre, så vejret i Frisco er lidt mere til at have med at gøre :)
No comments:
Post a Comment