"The coldest winter I ever saw was the summer I spent in San Francisco."

uuuhhh,,, er svært glad for vi alligevel fulgte planen og blev i San Francisco istedet for at køre syd på en dag tidligere.. Ville næsten ikke have kunnet bære at sige farvel til byen med en regnvejrsdag som i mandags! Det var koldt, jeg var gnaven fordi mine fødder var våde fra 09-17 og det var bare pisse irriterende! Vores guide på Fisherman's Wharf formåede heller ikke at få mig vristet ud af min "grrrr hvor jeg hader" - trance.. så det føltes som en rundvisning på 3 timer (i forhold til at den kun varede 1,5!). Vi var også på Alcatraz - "the rock" blandt kendere! Gisp... det var uhyggeligt som fængslet mindede om Freemantle Prison i Australien - hvilket ikke er en flatterende sammenligning! Elskede at the audio-tour var indtalt af fængselsbetjente og tidl. fanger.. ægte shrills down the spine!
Tirsdag morgen vågnede jeg til en blå himmel - dvs. ingen "valley fog"! (og det er jo ganske godt spottet når man vågner inden solen er stået op!). Men det holdt altså stik - det var fantastisk vejr igår! Og så lige den dag hvor vi skulle hente bilen!! Jajaja,,, vi kom som sædvanligt lidt sent afsted - det er både godt og skidt at vi har computeren med... det æder altså lidt morgentid, når man liiiiige skal tjekke dit og dat! Nå, men da vi endelig kom ud af døren, skulle vi hen og hente bilen. Da vi så har udfyldt de papirer som nu skal udfyldes,spørger han os hvor mange vi er der skal afsted. "Two".. og så snakker han i sin lille walkie talkie "can I have the Chrysler as well"--- fair nok tænkte jeg... vi havde godt nok bestilt en "Pontiac G6 or similiar",, men hvad ved jeg om Chrysler laver en midsize sedan tilsvarende en Pontiac?!?! Men her er så hvad vi fik:

jaja,, ikke tosset jo.. Så fik Laura alligevel ret!Hun mente slet ikke det kunne diskuteres hvilken bil vi skulle leje "what do you mean which car?? A convertible - is there any other car to drive in California??". Så ja. Vi er altså udemærket kørende. Vi kørte op til Muir Woods, lidt nord for frisco. OVER golden gate bridge! og hvem kørte?? det gjorde jeg!! O V E R broen!!! Og op ad de stejle gader! Jeg troede jo vi skulle trille baglæns, så gassede op så jeg næsten lavede hjulspin! phew.. det var noget af en køretur! Jeg har også fået købt solbriller, så nu er jeg klar til at sidde bag rattet ned ad kysten!
Imorges skulle jeg ned og træne i "fitness centeret" (mener jeg har beskrevet det i sidste indlæg!). Jeg kommer lige ind i elevatoren, da en ung knægt kommer løbende - hans skal også ned på 2. sal. Fair nok tænker jeg; han skal sikkert i "business center" (2 computere..). Da dørene så åbner sig går jeg ud, runder hjørnet og går hen mod døren. Jeg kigger op.. og... "what the...??" jeg troede ikke mine egne øjne! Der er japanesere i mit fitness center!!! Don't get me wrong. De har selvfølgelig lige så meget ret til at være der som jeg, men... Der var 6 af dem, hvoraf kun 2 rent faktisk lavede noget. De var på løbebåndene. Den ene i mere utraditionelt workout clothes end den anden... En mand og en dame. Manden var iført khakis (pæne bukser), lædersko, pullover og skjorte.. og kvinden var i jeans, UGGs (lammeskinds støvler, som man normalt har på fordi det er hunde koldt!) og en strik sweater (og løst, langt hår)... jamen jamen jamen.. den eneste der var klædt i træningstøj var en ung fyr som.. ja... løftede en vægt indimellem et par gange og så ellers bare tossede rundt. Da jeg var 8 min. inde i min opvarmning gav han sig i kast med stepperen... OMG! donk donk donk donk donk donk donk donk.. i de sidste 8 minutter af min opvarmning. Prøvede ihærdigt at signalere at han gjorde det forkert og at det var temmelig irriterende at høre på, men det gik lige forbi hans næse!! Så da jeg stod af 1. opvarmningsmaskine kunne jeg simpelthen ikke lade være. "Excuse me. Sorry. You're supposed to keed the foot pads in the air. They're not supposed to hit the ground each time. Can I show you???" og så hoppede jeg op og viste ham at man altså godt kunne holde dem oppe (tror han have dem på 2. laveste belastning!! suck it up young fella!!).. han sagde tak tak og forsøgte sig igen mens jeg gik over til 2. opvarmningsmonster. Han gav op efter 2 minutter. Så var han alligevel ikke så sej som han troede! Lidt efter lidt tyndede det lidt ud og til sidst var der kun kvinden på løbebåndet og så mig..thank god! jeg gik igang med boldøvelser mm og så besluttede hun at hun da lige ville sidde og se lidt på! fair nok. hun spurgte og spurgte om alt muligt trænings-relateret... så fik lige uddelt dagens træningstips!
Idag har vi så fået sagt ordentligt farvel til frisco, med et par gode bakke-klatre ture (inkl. Lombard st, med 21 hårnåle sving), cable car (og ja - jeg stod op og hand i håndtaget som de gør på film!) og et smut til Fisherman's Wharf og bekrige en krabbe til frokost. Første gang vi har "spist ude".. og det var ganske underholdende at se min far kæmpe med en kogt krabbe sovset ind i marinara sauce... Imorgen er vi off to Monterey - og inden da et smut igennem Silicon Valley med alle de store hovedkontorer! Bliver godt at lufte de nye solbriller og cabrioleten ned ad kysten!!!
NB er postet idag 23.december, men kopierede overskriften ind den 21.december og nåede ikke længere...

sunshine and fog!

oh frisco!! Sikke en prægtig start byen fik!
Startede med at jeg vågnede præcis 02.00am (05.00am i NJ), som jo så egentlig ville have betydet at jeg havde sovet over mig! Men faldt da i søvn igen -heldigvis. Kl. 06.15am luskede jeg mig ud af værelset og ned på 2.etage til fitness-centeret (center tages med forbehold, da det vel næppe kan kaldes for et center når der er 2 løbebånd, 2 cykler, en stepper, en elliptical og en mulitmaskine,,, og selvfølgelig en dumbbell rack, en physioball og en step bænk!) Nå,, men for lige at fortælle om min nye oplevelse - multimaskinen!! Den stod i hjørnet, helt oppe mod spejlvæggen. Jeg havde varmet op på the elliptical (som hedder hvad i DK?? kan simpelthen ikke huske det!!den der ski-maskine!) og kredsede lidt om multimaskinen da jeg var færdig.. skal - skal ikke! og hvorfor egentlig ikke? så jeg fik stillet mig op på den. Viser sig så at være et miks mellem en stepper og en elliptical - så jeg kunne ordenlig få swing på! kunne bare lukke øjnene og forestille mig jeg susede op og ned ad bakkerne i Beitostølen! wonderful! Efter endt træning, bad og morgenmad fik vi tændt computeren.. og søreme om ikke bentzon-crewet ringede på skype! fantastisk! intet mindre! Ida havde godt fortalt at de skulle mødes, men hvor var det bare skønt at se dem igen! glæder mig ikke mindre til at komme hjem nu... (bortset fra at jeg lige blev stillet på en prøve med det supervision halløj der.. we'll see.. nu har jeg i hvert fald tid til at finde på et dilemma!)
Nå, men da vi endelig kom ud af hotellet havde vi besluttet os til at gå ned til Trader Joe's. Efter 5 min. på gaden var jeg overvældet af forskellighederne! Det eneste jeg har at sammenligne med lige pt er jo New York, og to be honest så er det som at være i to forskellige lande! I New York (og selv Washington DC) kan man ikke gå 200 m uden at have set MINDST 2 starbucks og evt et par andre coffee shops.. men her - ja det giver jo egentlig meget god mening, da det gode vejr ikke ligefrem skriger efter varme drikke - jeg tror jeg har set 3-4 starbucks indtil videre.. og har trods alt vadet gennem the Financial District også.. Og så går det hele bare generelt langsommere! EN DEL langsommere.. og ved egentlig ikke hvad der passer mig bedst. Måske en mellemting! Newyorkerne halser afsted, mens the san franciscans bare lunter (og det er til at blive VANVITTIG af) = en mellemting ville være alletiders!
Idag har vi så været i Chinatown med Walking tours of San Francisco. Gratis. Hvilken fantastisk tour. Og tourguide for den sags skyld. Og hvor er der meget man ville være gået totalt glip af hvis man selv havde vadet gennem chinatown. Vil forever huske Stockton st og dens markeder. Yiks. Levende skildpadder, frøer, fisk, krabber, kyllinger, fasaner, duer and you name it. Det værste var nok.. ej jeg ved ikke engang hvad det værste var... men for dælen! Havde ikke lige regnet med at se levende skildpadder og frøer altså! stakkels kryb. puha da. min mave vente sig med samme hastighed som en vaskemaskine der centrifugerer. Effektiv slankekur at gå derind når man bliver sulten - mad er det sidste man har lyst til når man går ud igen!!! Men det var ret fedt at se. Det virker så gammeldags - og alligevel moderne, når man nu tænker på at vi selv i vesten vil have vores madvarer så friske som muligt. Ingen har dog taget det ligeså alvorligt som de små kinesiske kvinder, som målbestemt jokker afsted med bunkevis af plastikposer - some of which are moving!!!!!
Tirsdag henter vi bilen - og så skal vi nordpå på et par dagture. Napa Valley og Red wood forrests - min patient kaptajnen, har anbefalet Muir Woods, så det skal da lige undersøges!
Forresten beder jeg til at I får rigtig varmt vejr indenfor de næste par dage! RIGTIG varmt vejr. Totalt uretfærdigt hvis I får hvid jul! Det var det første jeg sagde til Ida da vi snakkede om at tilbringe julen herovre - at det ville være godt træls hvis de fik hvid jul derhjemme! Men så holder vi bare vores egen hvide jul.. hvidt sand tæller vel også på en eller anden måde?!

so long freezing weather! Cali here we come

Så blev det altså tid til at sige farvel til SMG (klinikkerne), South Orange og Seton Hall. For now. Jeg vender jo "stærkt" (solbrændt Ü ) tilbage i januar!
Hele sidste uge (føler jeg) gik med at forberede vores inservice (præsentation). Af alle emner havde jeg slået mig ned på ICF and Clinical Reasoning in Physical Therapy. Og hvordan gik det så? No comments.
Iblandt bøger, tidsskrifter, power point show og klinikken fik Brady sneget mig med til et par basketball kampe på Oratory. Wuhuu det var fedt! Både varsity og de yngre knægte spillede - gæt selv hvad der var sjovest at se på!
Fredag var så sidste dag på klinikken. Perfekt afslutning med totalt klart vejr om morgenen - dvs ingen skyer til at holde på varmen, så troede seriøst at jeg havde frost bite på tæerne. Iført mine mest cowgirl-agtige sko - mine chucks! og hvis man ikke allerede vidste det, så giver kanvas ikke meget beskyttelse fra kold vind! Lesson learned!
Fredag eftermiddag kørte vi så til Berkeley Heights. Dave (Idas CI) havde arrangeret en hel bunke! Alle PTs og OTs havde taget en ret med hver, Dave var quiz master i trivia og så selvfølgelig vores presentations. Efterfulgt af Colorado Café og rodeo! (for Idas vedkommende ikke mindst!) Så ja, alt i alt ganske begivenhedsrig uge!
Fredag aften kørte Laura mig hjem til Carolin og Jim. Da jeg kom var huset tilsyneladende tomt.. Men døren var åben. Temmelig mærkeligt at stå der, men Carolin kom hurtigt.. Og så fik vi ellers hurtigt lavet en to-do liste over weekenden. Heritage Village - check. Food shopping - check. Gaver til børnene - check. Se Brian spille basketball - check. Mødes med Mr.B for at hente mit pas og kørekort - check. Se Blind Side i biffen - check. Bage jule småkager - check. Lave æbleskiver - check. Vi var ude ad 4 gange om lørdagen! 5 hvis du tæller bioturen med! Pyh jeg var helt vindblæst om aftenen!! Men ganske rar følelse af at få tjekket det hele af på listen!!!
Søndag var så dagen hvor æbleskivepanden, som jeg har foræret dem, skulle indvies. Og just for fun browsede jeg lidt i den medfølgende kogebog. GISP!!! Blandt opskrifter på æbleskiver med chokolade, pære, ost, rejer, feta og spinat blegnede den ganske traditionelle version en hel del. Fy for pyffer! Æbleskiver med ost og skinke! What's going on?! Carolin prøvede at berolige mig lidt med at det jo er samme dej som til pandekager og at man også spiser madpandekager. jajaja,,, det er der måske noget om.. men jeg holdt mig altså til den traditionelle "ebelskivers" (eller [epelskewers] som de siger), med flormelis og syltetøj til. Jim gjorde et ganske godt job med dem!!! Og de elskede dem - Brian måtte dog ty til sirup kanden - "it's pancakes - they need syrup!"
Mandag aften ankom far. Jeg var i lufthavnen og hente ham. Tog toget til Newark Broad Street (området er ikke kendt for at huse byens bedste børn, så var liiiidt spændt på hvordan det ville være at stå og vente på bussen!) og bussen derfra til lufthavnen. Ventetiden blev en del længere end planlagt, da den ene bus kørte lige forbi mig!! "you've gotta kick and scream if you wanna get on the bus, 'coz they just keep on drivin', they don' care 'bout nothin'!" (venligst informeret af en tandløs, fuld, storrygende, lille kvinde). Så kunne jeg så stå der. Målløs stirende ud i luften med billeder af mig selv springe ud foran en bus bare for at komme ombord. Heldigvis gjorde næste bus holdt i den inderste bane, og alt hvad jeg behøvede var at vifte lidt med armen og så stoppede han. Phew.
Tirsdag var der fuld fart over feltet! Morgen - Morristown. Fik sagt farvel til Anne (x-ray technician), Eugene, Mary, Pat, Jordan, Greg og Deb (PT).. det var virkelig underligt! Derefter tilbage til South Orange for at mødes med Kim på Seton Hall. Vi var på endnu et besøg i Pirates Cove og fik afleveret kufferter osv. Tirsdag aften var vi i New York. En hurtigt rundtur og så hjemad igen. Pakket program - min stakkels far var helt vindblæst. No more lovede jeg ham!
Onsdag tog vi toget til Summit og cyklede til Westfield klinikken. Øv det var træls at skulle sande at det altså var 2. sidste gang jeg kommer derud. Fik sagt farvel til 3 af mine "faste" patienter. Det var også ret træls.
Og så tilbage op af bakken, forbi den exclusive country club!!
Om aftenen tog vi så til Westfield igen, for at mødes med Westfield crewet på en restaurant. Laura var i sit es, så vi havde en sjov aften. Brady kørte os hjem - af egen fri vilje! Sådan er de bare de amerikanere. Det er ingen sag så længe man har en bil.
Og nu sidder jeg så i San Francisco. Vi skal til at komme ud af døren så vi kan nyde solens varme stråler udenfor. Efter hvad jeg har hørt er det om at suge til sig inden man kommer for tæt på DK. Og selv New York. Det er bidende koldt derovre, så vejret i Frisco er lidt mere til at have med at gøre :)

"She's in surgery"!

Ærgrede mig over at jeg endnu engang havde glemt kameraet i tirsdags! Bedst som jeg kom gående på landevejen (mellem Morristown og Madison - hvad man ikke gør for lidt frisk luft Ü ) kunne jeg se noget lidt længere fremme på vejen. Troede næsten ikke mine egne øjne! En hvid cyklist. Altså et tryk, som i "cykelsti" og ikke en egentlig cyklist.. Det er første cykelsti jeg har set i New Jersey - and I've been around, trust me! Så ja, de findes altså. En anden side af sagen at jeg ikke mødte én eneste cyklist på min 1 time og 20 minutter lange gå tur, med fin fin cykelsti mindst 1,5 kilometer! What a waste!
Jeg kom gående ind i Madison ad en bagvej tror jeg, for bedst som jeg svingede om hjørnet til Main st var det hele som forvandlet. Butikker så langt øjet rakte (hvilket jo så ikke siger smadder meget når det er tusmørke!!) og julelys og hygge til op over begge ører! Mit ærinde var ganske dansk - er på udkig efter en regnjakke. Jeg kan tolerere at blive sådan pletvist gennemblødt hvis det regner meget - men da jeg den anden dag opdagede et hul (som tydeligvis er kommet af at sidde fast i et eller andet) flød bægeret over! Så nu er jeg igang- den helt store research!
Onsdag skulle jeg til Berkeley Heights for at se kikkertoperationer/arthroscopy (ies), sammen med Ida. Ida er til daglig i Berkeley Heights, så hun kender det lidt derude.. However - jeg havde besluttet at forsøge mig på cyklen! Ida tager altid bussen, men nu var jeg lige i hopla til at tage cyklen (hvornår er man ikke det??)! Så havde tegnet kort og hele molevitten og begav mig fra Summit Station samtidig med Ida satte sig ind i bussen - retning: Berkeley Heights. Jeg ankom 06.50 (Ida møder normalt kl 07.00, men vi skulle bare være der 07.45) og gik nogenlunde direkte ind (pokkers til Google maps der havde sagt at destinationen var på højre side af vejen når klinikken nu ligger på venstre side!!thank god var det blevet lyst!). Og Ida så en smule overrasket ud da jeg kom ind - hun var LIGE kommet! (hurra (!) for cykelhjelme så man tør gi' den gas ned ad bakkerne!). Nå, men jeg sad og ventede lidt på deres kontor - og David (Aid) kom"uh oh - double trouble!!!" med et smil! Jejeje.. den må være på Idas regning! Jeg er i hvert fald ikke troublesome! Nå, men endelig kom tiden til at vi skulle "in surgery". Vi kunne nærmest gå lige ind! Dr. Matthew Garberina (Doc) mødte os udenfor omklædningsrummet og vi klædte om (og ja - vi lignede to fra Grey's anatomy!!) og gik ud på operationsgangen. Efter lidt ventetid blev patienten kørt ind, bedøvet, intuberet, draped og så startede Doc ellers! Javsa! Hvis nogen kan huske den video vi så af en muskelbiopsi?? Og størrelsen på "nålen"... det var nogenlunde samme instrument som Doc brugte til at "probe" for the camera! Så ret vildt ud som han maste den gennem deltoideus og ind gennem kapslen! Ydr! Men hvor var det vildt at se indefra! Fuldstændig som jeg havde forestillet mig senerne så ud.. dog med en voldsom mængde candy floss! "soft tissue" som han så pænt benævnte det.. det meste var flosset - og det skulle lige renses ud med en "shaver" (med sug)... og bedst som jeg står der og beundrer hvad der toner frem på skærmen (kameraet er forbundet til en stor skærm så han kan se hvad han laver!) starter han shaveren og... mælkeskum is forever ruined for me! Det var the exact same sound som min søsters mælkeskummer!!!klaaaamt! Efter lidt shaving spurgte Doc efter "wand, please" - og hvis lyden af shaveren ikke var nok, så kom der lidt lugt af brændt soft tissue... "the wand" er en lille bitte brænder, så han kan cleare et stykke knogle for excessive soft tissue og diverse flapper. Føøøj!! haha
Nå, men så kom det vilde! Stingene! Om jeg begriber hvordan man dog har fundet på den teknik! 4 tråde blev fæstnet i et hul i knoglen, som blev fyldt med et stykke plastik. Så blev det stukket gennem den rupturerede sene og trukket på plads, for derefter at blive fæstnet hhv på siden og lige under senens tilhæftning. Så jeg fik både set mejsel og skruetrækker i aktion! Da næste patient var kommet på bordet og Doc var kommet ind i skulderen med sit kamera siger han "Okay Rikki. Now you're the only one left to pick on, so I'm counting on you. I show you once and then you know it..." (hvad er det ved mig, som bare indbyder til quizning?????) og så fik jeg værsgo at fortælle Doc hvad han så på sin skærm mens han flyttede kameraet... 7-9-13 ramte jeg plet alle gangene.. phew!
Forresten - Ida blev dårlig under første operation og gik ud på gangen, og lidt efter udbryder Doc happily; "and you are the winner of a trip to Hawaii for lasting the longest"!!.. Nå, tredie patient spurgte anæstesiologi lægen mig om jeg ville med ind og hente patienten! og det siger man jo ikke nej til... "I just have to stick a needle in her neck before we bring her in.... All you have to do is say you know how and I'll let you do it!" siger han så.... øøøøøhhhhh... "thanks, but I really don't ".. "okay - you just have to say the word. I'll guide you!". Arh - måtte lige springe over! Havde i forvejen skrupler om om jeg overhovedet kunne se på at han gjorde det uden at få voldsomme tics! Okay - the needle in the neck er en nerveblokade! Og hvor var det vildt at han kunne får diaphragma til at hoppe ved at flytte nålen et par mm!! Selvfølgelig var det ikke lige diaphragma vi ledte efter, men n. axillaris ligger lige postero-lateralt for n.phrenicus... så det var til at finde ud af! heldigt nok han nævner de to eneste nerver hvis navn og innervationsmuskler jeg kan huske!!! Operationen endte med at blive temmelig lang 1½ time - og var temmelig kvæstet bagefter! In surgery from 8.30-13.30!! Så måtte overgive mig og sætte mig på cyklen tilbage op ad bakken! Har været træt lige siden synes jeg :) fatter ikke hvordan de kan de kirurger! okay, granted - musikken fik et ekstre nøk op efter kl 12 - og Doc sang endda lidt med (as seen on TV!).. så det var en top-dag!
Idag var jeg i Morristown - dagens udtryk må være "I felt like it was going through my ass!" - efter at have bøjet min knæpatients knæ til han svedte tran! Og han spurgte fornøjet til min cykelhjelm "which gang do you roll with??? hahaha The danish destroyers?" jajaja!
Nå, after hours var jeg i Madison endnu engang! Og bedst som jeg går op ad trappen til stationen, vender jeg mig for at kigge på skiltet (bare lige for at sikre mig jeg er på ved mod NYC-perronen) - "This is to NYC" siger manden for enden af trappen så.. "Thanks" svarer jeg og fortsætter op. "Can I ask you something" begynder han "do you know the word for men that travel to e.g. Africa to be in a war overthere" (han havde stærk accent!!).. "Hmmm... " (og kunne selvfølgelig ikke tænke på ordet!!! efter lidt snak frem og tilbage - "but I know the word in danish" tilbød jeg. "Why do you know the word in danish?" kigger han så mærkeligt på mig.. "because I'm from Denmark" svared jeg.. "Really?? You're danish???" (og han slog lidt på gelænderet in disbelief) "So am I"! Og sådan mødte jeg en ældre herre ved navn Søren, som har boet i USA siden 1970 og ikke har været i DK siden han flyttede hertil! Fik hans tlf nummer, så jeg kan ringe til ham når min far og jeg kommer til NYC til januar. Hvor lille er det nu lige verden er???