Sidst jeg skrev var inden weekenden hos Dr. Poulsen /Kim.. Så hvorfor ikke starte der? Vi blev hentet fredag eftermiddag, fik læsset cyklerne og drog nordpå. Undervejs fik Kim progressionsopdateringer fra hjemmefronten - deriblandt en ordre på at trække tiden lidt - maden var vidst ikke heeeeelt klar. Så vi fik set et styks historisk hus - the '76 house i Tappan, selveste General George Washington beordrede Mayor Andre (spy) hængt i baghaven.. og hvad pryder kaminhylden? to billeder - et af George Washington og et af Mayor Andre, vendt på hovedet og med trykket "The Traitor" under billedet! Humor!
Nå, men vi fik meldt klar bane fra hjemmefronten og tøffede (i Honda hybrid bilen!!) det sidste stykke til North Vale, hvor Kim og hans familie (kone Pia, datter Olivia (10 år) og søn Magnus (16 år)) bor. Da vi ankommer, står Pia klar med åbne arme og byder os velkommen! Fik næsten hjerteslag da hun kunne sige R I K K E og ikke Rikki! Det var som at være hjemme!! Brady forsøger næsten dagligt, men det er ikke helt godt.. og han har ikke forsøgt på det seneste - han som proklamerede at han ikke ville give op før han kunne udtale mit navn.. tsk tsk :)
Nå, fredag aften gik med spisning og hygge i sofa-grupperne. Lørdag morgen kørte Kim, Olivia, Ida og jeg så afsted - til Bear Mountain!
- med udsigt til Hudson River! Navngivet efter opdagelsesrejsende Hudson, som ville finde en flod gennem Amerika.. Efter adskillige mislykkede opdagelsesrejser, druknede hans besætning ham midt på floden... talkin' bout utilfredshed!
Vi fik klatret lidt - og inden vi fik set os om (eller dvs det var jo lige netop det vi gjorde) var vi 1/3 nede af bjerget! ELSKEDE det! Hvis jeg ikke havde været højdeskræk havde jeg været klatrer!Nå, men vi skulle jo også op igen.. og sikke en tur! Olivia proklamerede at hun "bare fulgte efter mig",, og det gjorde hun da også.. lige indtil "luften blev for tynd" - så faldt hun lige lidt tilbage, og kunne ikke helt forstå hvorfor jeg ikke blev træt! "Det er de lange ben" beroligede jeg hende - they come in handy sometimes... Og så til historien.. Bear Mountain - JA, der er faktisk bjørne (og tro mig, jeg var ikke helt stolt ved at vi skulle derop til at starte med!). Men de er gået i hi på denne tid af året.. og kommer frem igen til foråret og tager sig en spadsere tur til North Vales Dunkin' Donut's filial - hvem kan ikke dufte en skraldespand fyldt med kasseret mad? Pia har flere gange været hjemme når der har været "Bear-alarm" og North Vale bliver meldt i midlertidig stand-by mode fordi en bjørn er blevet lækkersulten og valser hjemmevant ned ad gaden mod kaffebaren! Endnu en grund til ikke at arbejde på en kaffebar (altså udover stanken af donuts!).. én gang har det endda været en hunbjørn med to unger der var taget på eftermiddagsudflugt til Dunkin Donuts - ja hvorfor egentlig ikke?
Frokosten skulle indtages på Kims yndlingscafé i en lille by, Nyack. Den ligger helt ud til floden og var super hyggelig! Da vi svinger om hjørnet og Kim vender sig om mod mig "Kan du se hvorfor det er mit yndlingssted??" kigger jeg op i vantro! Cykler overalt! RACERcykler! Så de findes altså i USA! Man kunne have sine tvivl engang imellem! Caféen var fyldt med cyklister!Og jeg kunne jo ikke lade være med at tænke på Team Rynkeby Kbh '09 og den dag vi besluttede os for en café tur i Frankrig... og min far fik en telefon stukket i hånden fra en af servicehjælperne - morfar for anden gang!!! Hvilket fantastisk øjeblik! Efter Nyack kørte vi en tur omkring Piermont, hvor vi senere på dagen skulle cykle ud til... og der var den! Den FEDESTE San Francisco-agtige bakke jeg har set mens jeg har været her! Vi tog den op i bilen ad de skarpe sving.. og jeg elskede hver meter! Det var fantastisk!
Om eftermiddagen cyklede vi så en tur, Ida og jeg på vores mountain bikes og Kim på sin racer - ind i skoven på et lag af efterårs blade. Det var fedt fedt fedt!
Vi nærmede os Piermont Pier og cyklede en tur derud - midt ude på Hudson River - helt uden brug af båd!Efter Pier ville Kim gerne have varmen igen.. og sagde han ville give den gas tilbage mod sin bil. Og at han synes vi kunne gå på en café imens og vente.. Ida var helt og aldeles kaffe-klar. Me -> not so much! Jeg havde set mig lun på den føromtalte San Francisco like bakke. Kim kiggede vantro på mig inden vi skiltes - "du skal have den på den mindste klinge Rikke"! , "ja, jeg ved det godt.. men den gearene virker ikke..." så måtte afsted på mountainbike på midterste af 3 klinger.. not so bad!
Op med mig.. mod enden af "første etape", var det også ved at gå helt galt.. jeg VILLE op, og var centimeter fra at slå en baglæns salto (sikkert med skrue!) fordi jeg hev så meget i styret! Forhjulet løftede sig!!!!! Men jeg kom op.. og blev ved med at køre til 3. etape og så tilbage igen! vildt vildere vildest!
No comments:
Post a Comment