Okay.. så har jeg vidst forsømt bloggen længe nok, så prøver at føre jer up to date så godt som muligt...!
For det første - let's talk football (soccer):
Det gik for et par uger siden op for mig, at vi rent faktisk spiller i den bedste University League i Skotland... hvilket betyder at vi lige pt er Skotlands bedste universitetshold! Go figure! Det er da ret vildt... Og jeg synes stadig det er fedt fedt fedt at spille med universitetspigerne! De sidste par uger har træningen med Queens Park FC dog clashet med træning med GU, så jeg har ikke kunnet træne med QPFC, hvilket er lidt ærgeligt... til gengæld er jeg blevet helt bidt af kettlebell træning (let's face it - det var jeg nok allerede!) og prøver at komme til alle de timer jeg kan - det er nemlig eneste mulighed for at svinge vægtene da de ellers normalt er låst inde (but why??)... så de fleste blå mærker på armene er ikke engang fra fodbold (kun dem på overarmene), de er fra kettlebells der smasker mod armen - har enkelte gange tænkt at det da ikke kan være _helt_ godt for muskler/knogler at de bliver trykket under sådan en 12 kilos klokke, men hva - det er så sjovt at man hurtigt glemmer det igen! (hvis det her er sort snak - så søg på 'kettlebell clean' på youtube.com)
Sidste søndag var også dagen for 'Monster Dash' arrangeret af vores Sport & Rec.. og i særdeleshed min kettlebell instruktør Davie, som ikke skulle gøre megen reklame for at få mig med på bølgen (og jeg fik 2 med fra fodboldholdet...det var en FEST!!)... Basically, var det en slags forhindringsløb, hvor vi skulle løbe ca. 5km i terræn (skov, græs, grus, mudder etc) og forcere diverse forhindringer og fysiske øvelser undervejs.. bl.a. armstrækkere i mudder, halmballe-hækkeløb, vejrmøller, kravle på maven i mudder (gange flere), 'vandrutsjebane' (et kæmpe stykke sort plastic lagt ud på en bakke og sprøjtet med iskoldt vand, som vi så skulle glide ned ad...). Og som titlen antyder, så var man mere end velkommen til at klæde sig ud - hvilket stort set alle havde gjort (ansigtsmaling er jo ikke det dummeste i verden)! Alt i alt et virkeligt sjovt event! Og da Jim fra NYC arbejder med verdens største arrangør af obstacle races (Tough Mudder) er det nok ikke det sidste obstacle run jeg har været med til :-)
 |
| Klar til opvarmning og løbsstart! |
 |
| Halmballehækkeløb - ingen sag for bondepiger! |
 |
| Sprællemænd - en af mange "udfordringer".. dette er taget kort forinden jeg blev skræmt fra vid af sans af et monster på lur... forestil jer hvor forskrækket man bliver når man løber gennem en kornmark og der pludselig letter en fasan... nogenlunde samme niveau! Skreg i vildens sky og sprang nærmest ind i en busk... hahaha |
 |
| Water slide, der i virkeligheden er meget stejlere end på billedet... og jeg tog den face first - vidste godt jeg ikke ville springe ud i det hvis jeg tænkte for meget over det, så løb direkte ind i en glidende..... |
 |
| Selina, Rachel og jeg efter løbet (begge fra fodboldholdet) |

Bare til sammenligning synes jeg I skal have glæden af billeder fra Jim's seneste Tough Mudder race----> det er simpelthen for vildt hvad de udsætter deres deltagere for - bl.a. elektrisk chok og temmeligt høje jumps....! Mind blowing!
 |
| Og selvfølgelig en _del_ mere mudder end hvad vi fik.... blandet specielt til formålet endda... |
 |
| Og høje spring... der er altså ret langt ned i det mudderhul der! |
Nå, nok om fysiske aktiviteter for nu.... Sidste lørdag havde Peter besluttet sig at hans lille Mazda Roadster sportsvogn skulle luftes igennem inden den blev "puttet for vinteren", så vi tog tidligt afsted (7.30 - ikke så tidligt endda...) og kørte nord på mod The Highlands og alle de fantastiske bjerge Skotland byder på! Ruten vi nogenlunde fulgte var denne (cirka):
og noget af distancen var "scottish miles" i.e. smalle, ensporede
veje... skønt!! Nå, men her følger så en lille billedkavalkade fra turen
til højlandet...
 |
| Loch Lomond - Storbritanniens største ferskvands sø... heller ikke denne loch har noget uhyre,,, |
 |
| Jeps - taget var nede! Og selvom varmen var skruet fuldt op og forruden alligevel tager en del, så susede det noget om ørerne... og de modkørende tabte kæben... men hvorfor ikke køre uden tag - når nu man kan? |
 |
| Et næsten perfekt spejlbillede kunne ikke gå til spilde og er blevet foreviget gange mange! |
 |
| Cyklen var i dagens anledning skiftet ud med denne lille sag... |
 |
| Dette er IKKE viadukten fra Harry Potter, men den har jeg også knipset, så billede må vente til jeg kommer hjem (så er der da lidt at se frem til!)... det tiltrods, er den rigtig flot! |
 |
| Det var lavvande, så stranden var ekstra bred - faktisk som den aldrig før er set (ifølge lokal kendt). Så dette var et særsyn - og smukt var det! |
 |
| Scottish Pine, som eftersigende er ved at blive udslettet... |
|
Ellers går tiden med skolearbejde - og der er masser af det! Så tiden går alt for stærkt - kan faktisk ikke fatte at vi allerede er i november og jeg snart har været her i 2 måneder!!!!
Næste weekend er planen lige pt, hillwalking. Peters (min udlejer) kæreste Greta har inviteret mig på en lille vandretur, så hvis vejret holder er det planen!! Er lidt spændt på hvad det mon byder på....
Inden jeg smutter, skal I da ikke snydes for billeder fra min løbetur for 2 uger siden... en rigtig flot efterårs søndag langs River Kelvin og Kelvingrove Park!
 |
| Det er Glasgow University Main Building man lige kan se tårnet af i baggrunden.. |
øøøøhmmm... og så har jeg da vidst glemt at fortælle om min bustur til
Lake District, England??!! Sam (en amerikansk pige fra min klasse) og
jeg havde for et par uger siden booket tur til at se to slotte i england
Alnwick Castle og Bamburgh Castle (som bl.a. er kendt som... Hogwarts
fra Harry Potter filmene..!). Så vi drog afsted mod Edinburgh en lørdag
morgen for at hente studerende fra Edinburgh University og så videre til
England. Første slot; Alnwick Castle
 |
| Alnwick Castle der ligger lige ud til havet! |
 |
| og sådan går de faktisk klædt på landet i England... og jeg der troede det kun var på film! |
 |
| de idylliske stengærde... |
|
|
|
|
|
|
Derefter gik turen til Bamburgh Castle/ Hogwarts.. og lige da vi svinger ind på p-pladsen annoncerer guiden, at slottet er "closed for season", men at der selvfølgelig er adgang til The Garden...... say whaaaaaat??? Sam og jeg (og resten af bussen) sad som forstenede.... "so wait, this means we're not going to Hogwarts...." skuffelsen var tyk som gelé! (og fik senere halvdelen af mine penge tilbage fordi de havde reklameret for at vi kunne besøge Hogwarts... fail!)
Anyhow, Sam og jeg bedrog på tur / jagt efter slottet, og vi kom helt til hoveddøren!!!
 |
| Samantha - noget utryg ved situationen efter hun lige har været HELT henne og banke på.. haha |
 |
| Den fine lille by, der "hører til slottet" (læs: kan virkelig ikke huske hvad den hedder!) |
 |
| Samantha og jeg i Tree Top House, der endte med at være ekskursionens højdepunkt... "And now I want a tree top house....!" |
 |
| Bamburgh Castle fra vejen, hvor vores chauffør havde tilbudt foto-muligheder som plaster på såret... |
Og sidst men ikke mindst, så vil jeg lige dele dagens hit med jer! Picture this... jeg har været i træningscenteret og skal handle ind på vejen hjem (dvs. er godt træt og skal bare hjem og i bad....) og står i frugtafdelingen og prøver at beslutte mig for hvilke æbler der skal prøves...det er altid et lidt ømt punkt det med æbler, for en af de ting jeg oprigtigt var ærgelig over, var at gå glip af Rubens sæsonen i Danmark (det mest _fantastiske_ æble, fås bl.a. i Irma!)... og hvad spotter mit øje......????
RUBENS ÆBLER!!!! jeg var ved at lave et badut spring af glæde og gik mindst tre gange rundt om mig selv!! YAAAAAY! Blev så befippet at jeg stillede mig direkte i kø... indtil jeg kom i tanke om at det eneste der var i min kurv var min cykelhjelm, vanter og så en pose Rubens æbler.... jejejeje! Efteråret er reddet!!
Håber I alle har det godt i det danske!
Novembers mål: at blogge lidt oftere, så det ikke tager 2 timer hver gang :-) ( og laaaaang tid for jer at læse!)
Sådan Rikke! Godt gået..glæder mig over vi allerede er i november og kan se frem til flere posts :-)
ReplyDeleteMonster Dash ser ud til at have været en uforglemmelig og mudret oplevelse, det så sjovt ud! Dejligt med masser af billeder, virkelig godt. Kan godt forstå tiden flyver for dig med alle de ting du oplever..og så har du jo også skolen at se til. Ha' det smukt til vi snakkes.
Hej Rikke, fantastisk beskrivelse af bedrifterne, både i ord og billeder. En fornøjelse at læse.
ReplyDelete/dad