Uanset hvad, så får I her en lille (advarsel: ikke særlig lille!) opdatering på livet i Glasgow.
Vi starter fra slutningen - hvilket vil sige i dag! Jeg har været i biffen med to veninder fra fodbold (Rachael og Sarah)... og blev så begejstret over en sekvens i filmen (hvor de opfører en dans de har øvet sig på længe), at jeg var lige ved at klappe... i biografen... jejeje... kunne ha været noget så akavet! oh well!
På det seneste, har det været tæt på umuligt at klemme en løbetur ind i programmet - nok mest fordi jeg stædigt holder fast i, at hvis man vil løbe - så er det altså udenfor... og så også fordi mit program har været tæt pakket... Men igår var så en hjemmearbejdsdag (undervisningen sluttede i onsdags) og jeg trængte virkelig til at få brændt noget krudt af - så jeg havde planlagt at løbe en tur (udenfor) MEN som altid løb tiden fra mig, så jeg måtte sande at ville jeg løbe udenfor ville det blive til noget a la en 20 minutters løbetur, maks! Og hvad gør man så? man spænder rygsækken fast og løber hele vejen til campus' træningscenter og fortsætter løbeturen på et løbebånd! KORS hvor jeg hader dem... det eneste positive er, at de i mit træningscenter er placeret foran et spejl - så det er 30 minutters intensiv løbestilsanalyse!!
I forgårs var jeg på campus til kettlebell class, derefter drikke the sammen med en fodboldveninde (Polly - slynger navne ud, men forventer ikke at I kan huske dem overhovedet....), der rejste hjem til Ullapool (way up north), for at arbejde og fejre jul og fødselsdage med familien... Afsked er aldrig sjovt - men er helt sikker på det er et på gensyn denne gang... Om aftenen havde Selina (fra vandreturen) inviteret mig på dinner i Murano (student village - aka kollegie), sammen med Sarah (fra bio-turen), Serena (fra fodbold, og Italien) og en af Serenas venner som jeg simpelthen ikke kan huske navnet på :-/ Anyway - da jeg ankom var de i fuld gang med at forme og rulle gnocci... italiensk kartoffel-pasta.. og Serena styrede køkkenet med hård hånd! What a night! Kæmpe godt selskab - super hyggeligt!!
| Serenas ven - måske han hedder Viktor??, Sarah, Serena og Selina (fra venstre) |
Onsdag var jeg til flat party med post.grad. studerende - og to fra min klasse (se billedet)... Lærte at spille ring of fire - som jeg tabte begge runder! Det hele er tilfældigheder og det gælder så om ikke at trække den fjerde Konge ud af et helt kortspil.... hvilket jeg gjorde 2 gange i træk. Var ikke imponeret ;-)
| Lauren og Scott |
Tirsdag var jeg ude at spise med nogle af fodboldpigerne, på en virkelig virkelig fin restaurant (fin, som i super hyggelig!! DE HAR BORDTENNIS!!)
| (Fra venstre) Sirri, El, (jeg), Polly (bagerst), Jackie og Lauren |
Mandag var jeg til undervisning - og om aftenen hjemme hos Lauren sammen med Polly, Jackie og Sirri til movienight (hvilket altid ender i at vi sætter en film på, men ingen af os ser den rent faktisk, fordi vi snakker til langt ud på natten... var hjemme mellem kl 02-03 både mandag og tirsdag!!)
Sidste weekend var jeg i biffen med nogle andre fodboldveninder, og om lørdagen (mener nok det var sidste weekend?eller er det virkelig 2 uger siden? Det er nok 2 uger siden så...) var jeg i Edinburgh med Sarah og Selina! HVILKEN fantastisk by! Tog en masse billeder, som jeg ikke lægger op fordi de er kæmpestore.. men glæder mig til at vise dem til jer!
Tiden er kommet til, at jeg må fortælle jer hvordan det også kan gå til i Glasgow! Jeg var på vej hjem fra træning... vi havde brugt hele træningen på at spille "Team Great Britain vs The World" (hvilket vil sige alle af britisk herkomst mod rov).. og var egentlig ikke træt overhovedet, til trods for jeg havde en kamp (pokalkamp mod et andet universitet i glasgow - vi vandt 3-1) i benene fra aftenen før... Nå, men cyklede hjem og tænkte, at jeg for en gangs skyld ville prøve at slå genvej via kanalen (der er intet lys over stien, men lyset fra boligblokkene (den jeg bor i) oplyser den alligevel ret godt, og så var det praktisk talt 3 minutter det drejede sig om... havde godt hørt, at der kunne være noget snusket der om aftenen, men en tirsdag aften lyder jo ret fredeligt! (bare rolig mor - ingen overfald eller noget...!!) Nå, men bedst som jeg cykler i middel fart hen af stien, ser/hører/opfatter jeg noget der skramler på skråningen fra vejen op mod kanalen... og tænker umiddelbart ikke over det - måske det er en kat eller sådan noget.. og da jeg kigger er det en ræv... fair nok - jeg cykler videre - fordi selvfølgelig er ræve bange for mennesker!!! Men nej... den blev sku ved med at kravle op mod stien hvor jeg cyklede, løb bagom min cykel (og var nu på venstre side af mig) og guess what?!?!? Kræet begyndte at løbe efter mig!!!! og SÅ blev der ellers trådt igennem på den stakkels gamle cykel jeg har lånt. Og der blev VIRKELIG trådt igennem... og jeg råbte og skreg for at skræmme den væk (og sådan set også bare i tilfælde af, at hvis den nu fik bidt mig - at der så ville komme nogen ned for at se hvad der skete...)! Kiggede flere gange tilbage og så den stadig jage mig for fuld fart... og jeg trådte og trådte... indtil jeg måtte fokusere på at komme helskindet op ad rampen til vejen igen... fløj nærmest op - og følte mig som en politibetjent på mountainbike, der jager skurke, dag jeg hoppede ud på vejen og hjulede så hurtigt jeg kunne hjem... ræven blev ved kanalen - heldigvis! mit hjerte hamrede derudad og adrenalinen pumpede! Fy for pokker altså!!! hahahaha... kunne slet ikke se det morsomme i det til at starte med - men nu (så længe de ikke er tæt på mig) joker jeg lystigt med det! Jagtet af en ræv - på min cykel! Mit fodboldhold synes det er alletiders historie... hahaha...
Og jeg ser naturligvis ræve overalt nu... især når jeg skal gå hjem alene sent om natten... skal krydse kanalen - og løber altid op på broen bare for at skræmme den væk med lyden! ækle kræ...
Fodboldsæsonen er forresten slut - klubben har vundet 21 kampe i træk (ubesejret i hele 2012, som den eneste klub i hele skotland!! pretty crazy), mangler 1 point fra mesterskabet (skotlands bedste uni hold) og så er det helt igennem de mest fantastiske holdkammerater, så jeg kommer til at savne dem! Hvilket også er min undskyldning for, at jeg nok ikke kommer til at opdatere bloggen mere, mens jeg er herovre... hver eneste dag skal jeg være sammen med enten fodboldveninder eller klassekammerater! Lige indtil jeg næste søndag vender snuden mod London for at mødes med mine forældre!
Jeg glæder mig til gensyn - men ikke til at sige farvel til alle de fantastiske mennesker jeg har mødt herovre. De fleste rejser hjem til jul - og jeg får dem ikke at se efter nytår, da jeg tager tidligere afsted for at komme hjem til lille Valdemars barnedåb :-)
Håber alt vel! Selv med sne-vejret!









