Thursday, July 22, 2010

Le Muuuuur de Huy!!!!

SÅ er det blevet dagen før dagen derpå! Og dagen efter tourens proklamerede kongeetape på 220 km. Meeeen,, jeg vil sige dagens 180 km aspirerede kraftigt til titlen med i hvert fald 800 højdemeter indenfor de første 30 km. Ikke lige den foretrukne måde at starte en "restitutions" dag på.. Så vi blev alle taget med cykelbukserne nede - fy hvor var det strengt! Men igennem kom vi alle - på den ene eller anden måde!
Og så var der jo igår... Har tænkt på Le Mur siden sidste år - da jeg erfarede at ikke alle feltets "store" drenge kunne kæmpe sig op ad den! Jeg var fra morgenstunden lidt groggy,, ved ikke hvordan, men en gang halsbetændelse har fået lusket sig ind fra højre, og to tell you the truth, så var jeg ikke sikker på jeg ville overleve etapen uden en tur i servicebilen! Så Rikke B måtte ty til noget jeg ellers ALDRIG gør--- piller! Dopet med 2 pinex og en 600 mg ibuprofen var jeg nogenlunde kørende. Da vi så triller ind i byen der huser Le Mur, begynder nervøsiteten at melde sig! Ligesom før en vigtig kamp - sommerfugle i maven og det hele! Efter en giftig nedkørsel, der nærmest resulterede i krampe-agtige tilstande i begge forarme pga. kongruent panik-bremsning, tronede det velkendte kloster frem, der ligger for foden af Huy.
Selve opkørslen til Huy var lidt tumult agtig, med et lyskryds midt i det hele, og en af mine holdkammerater der proklamerede at "nårh, den er da ikke så slem". Jeg måtte bide mig selv i tungen - og prøve at holde koncentrationen - der var jo trods alt kun én vej og det var op. Enten cyklende eller gående! Turen op husker jeg kun i brudstykker.. Team Vordingborgs service hold havde placeret en vogn ca. midt på bjerget - ude i kanten og helt forsvarligt.. husker noget "godt kørt" og nogle klapsalver.. derefter Asger - den officielle Rynkeby fotograf, der følger mit tråd på klods hold med sit kamera.. derefter Jan Pelle (servicemand i hurtigbilen) der sidder på hug, lige for enden af et seriøst stejlt stykke (min max puls var nået og min ellers normalt kontrollerede vejrtrækning erstattet af en piben og hvæsen), det eneste jeg får prustet frem er "Fuuuuuck"... næste jeg møder er Knud, der måtte stå af og pruster "fandeme godt kørt Rikke", derefter Michael der står i den anden side og besejret må se i øjnenene at pokkers - der var kun 25 m op.. Det aller sidste jeg husker, er min far og Fru Pelle, på toppen af bakken. Min far med kameraet på paparazzi mode. Mig: "nej nej nej" Fru Pelle: "jo jo jo!!! Godt kørt!" På toppen en pause på 2-3 minutter bøjet over styret, pibende og hvæsende med galoperende hjerte! JEG GJORDE DET!!! Da cyklen var afmonteret og vejrtrækningen normal, sank bedriften ind. Nummer 7 (eller 8, det er lidt uklart) og første kvinde over muren!
Resten af etapen kan jeg slet ikke huske - udover at den var lang - og at jeg kom op på over 60 km/t i min jagt på feltet.. jeg fik defekt midt på en bakke - jævnt træls! Og så måtte jeg jo efter dem! Det bliver man helt afhængig af - men hjernen skal kunne slås fra, ellers er det er no-go!

Imorgen, rammer vi Paris! Sidder på et hotel 94 km derfra og glæder mig glæder mig glæder mig til vi når Champs Elyssees! Det bliver fantastisk!
Gode ben og medvind herfra!

Tuesday, July 20, 2010

Le Tour de Paris is ON!

Første opdatering fra turen mod Paris. Direkte fra Belgien. Sidder pt i den lækreste "lejlighed" (på et hotel), på fladskærmen toner Rihanna, temperaturen er dalende, men solen strejfer mig gennem den åbne terasse dør. Hvem havde troet at det rent faktisk er dejligt og afslappende at være på tour mod Paris med de gæve rynker fra Team København! Turen har hidtil budt på masser af solskin = en noget nær 1.grads forbrænding på første etape TIL TRODS for riiiiigeligt solcreme!! Så var stilen lagt - og lad mig bare afsløre; den hvide trikot (ungdomsjerseyen) er der ingen der kan tage fra mig.. den er monteret direkte på huden!! Ligeså pulsur, handsker, hjelmremme og cykelbriller! Hvem sagde natural tattoos??
Nå, vil lige berette om imorgen, og lad mig blot give en generel advarsel med det samme! Følgende er ikke for børn under 15 og andre sarte sjæle! Etapen er tourens længste med sine 220 belgiske og franske kilometer! OG naturligvis er det ikke nok med det! Næh, det er såmænd også den højeste! Vi skal stødt opad lige fra morgenstunden.. helt op til 195 m over vandoverfladen, hvilken vi befinder os temmelig tæt på nu. Efter cirka 60 km rammer vi Le Mur de Huy! I et helt år, har jeg drømt om, tænkt på, visualiseret og meget mere.. Det her lille sniger by-bjerg er helt fuldstændigt vanvittigt! Så Rikke måtte youtube stigningen.. og hvad er resultatet?? En video med kameraet monteret på en motionscyklists jernhest - og en video, af Andy Schleck der - hold nu fast- intet mindre end ANGRIBER på bakken! Skøre luxembourger! Og hvilket pres på resten af os! Så nu må vi se, om jeg rammer muren imorgen eller bare Le Mur! Stigningen er 23 procent på det stejleste - selv billerne triller baglæns! So help me god! Le Mur de Huy - du er mit Everest! Eller,, i hvert fald lige indtil næste udfordring!
Nå,, må smutte igen.. skaderne skal lige have en helende hånd - og et skud laser :) Der er nok af dem, så det er bare at starte fra en ende af!!!
Håber I har pragtfuldt vejr derhjemme (og I Thailand, Søren, hvis du læser med!!)